Rambuktyve slap væk med pengeautomat

Tre maskerede tyve har natten til mandag hevet en pengeautomat ud af Jyske Bank i Ejstrupholm.

jyskebankrambuk.jpg

Ved to-tiden natten til søndag, lykkedes det tre maskerede mænd at hive pengeautomaten i Jyske Bank i Ejstrupholm ud af væggen. Mændene ankom i en gummiged, som de brugte til rambuktyveriet.

Da automaten var hevet fri, blev den løftet op på en hvid ladvogn, som tyvene herefter stak af i. Gummigeden blev efterladt foran banken.

Kun et vagt signalement

Midt- og Vestjyllands Politi fik hjælp af kollegerne fra Østjylland, men selvom der blev sat afspærringer op, lykkedes det tyvene af slippe væk.

Politiet ved endnu ikke hvor meget tyvene slap væk med, men der er i hvert fald tale om et seks-cifret beløb. Indtil videre er der kun et vagt signalement. Der er tale om tre mænd af kraftig bygning, som sandsynligvis er danske.

Det var gummigeden her, som tyvene brugte til rambuktyveriet

gummiged.jpg