Rambuktyve blev forstyrret

Rambuktyve forsøgte i nat at forcere lagerport i Skive.

Politi.dk jakker_type1.jpg

Alarmen gik kl. 0240 i nat hos Kristian Henriksen, Kontorartikler på Søndergade i Skive.

En personbil forsøgte at trykke en lagerport ind, og selv om det lykkedes tyvene at komme ind i forretningen, så slap de ikke væk med noget.

Tyvene har formentlig taget benene på nakken da alarmen gik igang for da politiet kort efter dukker op på adressen er der ingen gerningsmænd.

Udenfor holder bilen som blev brugt som rambuk. Den er stjålet i Skive tidligere på aftenen.

En hundepatrulje afsøger efterfølgende området, men den finder ikke spor af gerningsmændene.