Publikum skal redde Hjerl Hede

Økonomien er presset, men med få og billige ændringer håber museet på at lokke flere gæster til og dermed få flere penge i kassen.

180709HjerlHede.jpg

Denne weekend skal Danmarks første bil lokke gæsterne til Hjerl Hede. For første gang kører kopien af Brems bil fra år 1900 rundt på frilandsmuseet

- Vi håber, der kommer nogle ekstra publikum til Hjerl Hede for at se bilen, forklarer Aase Mørk, der er erhvervskonsulent på frilandsmuseet.

Lige nu ligger besøgstallet 15 procent lavere end sidste år, hvor 30.000 på nuværende tidspunkt havde været en tur på heden. Skal museets økonomiske situation vendes, er det nødvendigt med flere besøgende. Ud over den gamle bil så har Hjerl Hede som noget nyt også to bisse kræmmere til at underholde på frilandsmuseet. I dag var der trods regnvejret godt 300 besøgende på Hjerl Hede.