Pris til HTX i Holstebro

HTX i Holstebro har vundet en forskerpris. For skolen er god til at engagere elever i naturvidenskab og teknologi.

HTX-UCH-Holstebro
Foto: arkivfoto

Holstebro Tekniske Gymnasium har fået den årlige Hempel-DTU forskerpris på 100.000 kroner. Baggrunden er skolens arbejde med og evne til at engagere eleverne i naturvidenskab og teknologi.

- Vores mål som gymnasium er at gøre unge interesserede i teknologi og naturvidenskab, så vi er naturligvis rigtigt glade for at kunne kalde os for årets forskerskole. HTX-uddannelsen har en rigtig god blanding af teoretisk ballast, praktiske eksperimenter og kreativ problemløsning, som, vi håber, kan give de unge smag for at videreuddanne sig inden for naturvidenskaberne og det teknologiske,” fortæller Karsten Søndertoft Pedersen, der er rektor for Holstebro Tekniske Gymnasium.

Pengene skal dels bruges til et arrangement på skolen og dels til et kunstværk, apparatur eller lignende.

Det er ikke længe siden, at skolen senest vandt en pris. I november 2016 vandt tre elever Da Vinci-prisen. Se et indslag om de tre unge iværksættere nedenfor.

1:55
Tre elever fra Holstebro Tekniske Gymnasium vandt torsdag Da Vinci-prisen til Danish Entrepreneurship Award.