Pressenævnet kritiserer TV MIDTVEST

Nævnet har udtalt kritik af TV MIDTVESTs omtale af plejevirksomheder

presse.jpg

I indslaget ”Regeringen forlanger nødplan ved konkurs” omtalte TV MIDTVEST, at regeringen ville have alle kommuner til at stå klar med en beredskabsplan, som kunne hjælpe borgerne, hvis et hjemmeplejefirma gik konkurs.

I indslaget blev vist billeder af Karin Nielsen, der er indehaver af virksomheden Hjemmeplejen Limfjorden. Billederne af Karin Nielsen var optaget i anden sammenhæng og havde ingen forbindelse til omtalen af virksomheder, der er konkurstruede eller er gået konkurs. 

Hjemmeplejen Limfjorden er således hverken truet af konkurs eller gået konkurs, som indslaget kunne give indtryk af.

Pressenævnet har udtalt kritik af TV MIDTVEST for at give dette forkerte indtryk. Hele Pressenævnets kendelse kan læses på Pressenævnets hjemmeside: pressenaevnet.dk”