Munk overblik: Præsten og modstandsmanden fra Vedersø

Foto: A. E. Andersen / Ritzau Scanpix

Læs også 75-året for Kaj Munks død: - Han er den dag i dag symbolet på kampen for frihed

Fredag er det 75 år siden præst, modstandsmand og samfundsdebattør Kaj Munk blev skudt og dræbt af den tyske besættelsesmagt. Et drab der skete, fordi Munk modsatte sig tyskernes ordrer og fra sin prædikestol helt frem til sin død opfordrede til at modarbejde og modsætte sig tyskernes befalinger til befolkningen i det besatte Danmark. 

Dagens markeres med et stort arrangement i København, men også i og omkring Vedersø præstegård. Det var her Kaj Munk virkede som præst frem til sin død den 4. januar 1944. 

Et sted der lige siden har haft et helt særligt fokus i medierne, også her på TV MIDTVEST. Eksempelvis var der i en årrække tvivl om, hvordan fremtiden for præstegården skulle være. 

Kaj Munk

  • Præst og forfatter Kaj Harald Leininger Munk blev født den 13. januar 1898.
  • Han voksede op på et lille landbrug i Opager nær fødebyen Maribo. Herefter læste han teologi i København og søgte efter studiet i 1924 præstembedet i Vedersø og fik det.
  • Han var i mellemkrigstiden en stridslysten offentlig figur, der deltog aktivt i den politiske debat gennem sin dramatik, sine prædiker og sine avisindlæg.
  • Engagerede sig under 2. verdenskrig åbent i modstanden mod den tyske besættelsesmagt på trods af talrige advarsler.
  • Blev den 4. januar 1944 om aftenen hentet af nogle af nazisternes håndlangere på præstegården i Vedersø og kørt bort. Han blev efterfølgende skudt ved landevejen i Hørbylunde nær Silkeborg.
  • Efterlod sig sin kone Lise Munk og parrets fem børn.

Kilde: Den Store Danske, Gyldendal

Se mere

Først ville børnene til Kaj Munk have møblerne til privat eje, senere skiftede de mening, hvilket betød møblerne vendte retur til præstegården. TV MIDTVEST var med på dagen, hvor en stolt souschef for Ringkøbing-Skjern Museum kunne vise de hjemvendte møbler frem. 

01:38

Kaj Munks møbler vender retur til præstegården i Vedersø. 

Luk video

Portræt af Lise Munk

En anden der også vendte retur til Vedersø præstegård var Kaj Munks hustru Lise Munk. Efter drabet på Kaj Munk flyttede hun med fem børn til København. Men i 1973 returnerede hun til præstegården, der blev stillet til rådighed for hende på livstid.

I 1991 besøgte TV MIDTVEST Lise Munk i Vedersø. Her gav hun en rundvisning i huset, og fortalte åbent og ærligt om sit liv sammen med Kaj Munk. 

10:00

Lise Munk viser rundt på Vedersø præstegård og fortæller om Kaj Munk.

Luk video

Lise Munk boede på Vedersø Præstegård frem til sin død i 1998. 

Kaj Munks fortælling lever videre

Efter mange udfodringer lykkedes det endeligt i 2011 at få åbnet Kaj Munks museum. Et museum der for altid skal huske omverdenen om, at frihed har en pris.

Ved åbningen deltog tidligere kammerater fra modstandskampen samt kulturminister Per Stig Møller. Staten lovede familien Munk at sikre mindet om frihedskæmperen for eftertiden. Et løfte der med støtten til museet blev indfriet i 2011. 

02:05

Per Stig Møller var med ved indvielsen af Kaj Munks museum.

Luk video

Kaj Munks museum har siden åbningen tilbage i 2011 oplevet en stor interesse fra besøgende, der kommer til Vedersø fra både ind- og udland. 

De sidste konfirmander

Det var et markant budskab i en nytårsgudstjeneste den 1. januar 1944, der fik den tyske besættelsesmagt til få dage senere at hente Kaj Munk på præstegården og efterfølgende likvidere ham.

Kaj Munk på TV MIDTVEST

På TV MIDTVEST sætter vi fredag fokus på Kaj Munk:

 

19.55 Med ordets sværd

20.40 Kaj Munk som far og mand

21.10 Mordet på Kaj Munk

21.40 De sidste konfirmander

Se mere

Det i en tid, hvor Kaj Munk blandt andet var i fuld gang med konfirmationsundervisning for sognets unge mennesker. TV MIDTVEST mødte nogle af de unge fra dengang i et program, der går tæt på de første dage af 1944, der blev Kaj Munks sidste.

22:00

Kom helt tæt på historien, som den blev oplevet gennem Kaj Munks sidste konfirmander her.

Luk video

Kaj Munk er for eftertiden blevet et vigtigt symbol på kampen for frihed. Et status han allerede opnåede i dagene efter sin død i 1944. Således blev hans begravelse i Vedersø et tilløbsstykke med 3000 fremmødte gæster.