Præstegård opgiver Kaj Munks møbler

Udstillingen i den gamle præstegård bliver uden digterpræstens møbler.

Vedersoe Praestegaard.jpg

Den selvejende institution Kaj Munks Præstegård i Vedersø opgiver nu at få fingre i præstegårdens oprindelige møbler.

På et møde torsdag formiddag besluttede bestyrelsen, at den i stedet vil købe eller genskabe nogle møbler, der ligner det oprindelige møblement fra Lise og Kaj Munks tid.

Folkene bag museet i Vedersø har i flere år forsøgt at blive enige med digterpræstens søn, Arne Munk. Han har nægtet at udlevere de oprindelige møbler, fordi han er utilfreds med den måde, hans far er blevet fremstillet på af medier og forskere.

Arne Munk har flere gange truet med at brænde møblerne - og nu opgiver bestyrelsen altså  yderligere forhandling.

- Vi må konstatere, at det ikke er muligt at blive enige, siger formanden for bestyrelsen, biskop Karsten Nissen.

Interview med formand for bestyrelsen, biskop Karsten Nissen:

1:19