Postkassefrist udskydes - igen

Posten skulle være stoppet den 1. marts, hvis ikke man overholder de nye regler, men nu udskyder Post Danmark fristen.

28022012Postkasse.jpg

Hvor skal postkassen stå? Er det nødvendigt at flytte den helt ud til vejen? Hvilken højde er acceptabel? De nye postkasseregler har givet anledning til mange spørgsmål og meget tvivl - det får nu Post Danmark til at rykke fristen igen.

Ny frist

Omkring en million husstande har været nødt til at flytte postkassen efter de nye regler. Men selvom Post Danmark havde advaret om, at posten ikke længere ville blive leveret fra den 1. marts, hvis ikke man overholdt den nye postlov, er der stadig omkring 100.000 danskere, der er i tvivl om de nu har gjort det rigtigt. Derfor tager Post Danmark nu på en ny rundtur for at tjekke de omdiskurterede postkasser.

- Vi har jo en kæmppe interesse i, at så mange danskere som muligt får styr på det her, for vi lever jo af at levere post. Nu laver vi et ekstra tjek de steder, hvor der mangler, og jeg forventer, at de fleste får det fikset, siger Eva Malene Hartmann, der er chef for privatkunderne i Post Danmark.

De husstande der stadig ikke opfylder de nye krav, skal dog ikke forvente, at tålmodigheden fra Post Danmark fortsætter. Her kan man se frem til en advarsel på præcis en uge, inden posten stopper, denne gang for alvor. Post Danmark begynder tjekket af de 100.000 postkasser i løbet af de næste par uger. I Region Midtjylland skal omkring 27.000 postkasser tjekkes.