Post Danmark Rundt: to vestjyske startbyer

Torsdag eftermiddag blev ruten til årets Post Danmark Rundt offenliggjort. Både Holstebro og Vildbjerg bliver startbyer.

19Cykling.Consolidated.0_001.jpg

Holstebro får æren af både at være start- og målby på løbets første etape den 4. august. Holstebro var også start- og målby for det største danske etapeløb i 2008.

Vildbjerg bliver startby på løbets anden etape, som slutter i Randers. Det er første gang Vildbjerg er med i Post Danmark Rundt.

På løbets første etape kører rytterne igennem Struer, Lemvig, Thorsminde og Ulfborg.

På anden etape får Herning, Ikast, Karup, Viborg og Bjerringbro også besøg af feltet.