Post Danmark Rundt begynder... i skybrud

I dag begynder Post Danmark Rundt, hvor første etape har start i Struer og slutter i Holstebro. Men DMI varsler skybrud i landsdelen, mens løbet står på.

Oversvoem_Brande.jpg

Der vil være opløb omkring klokken 16.30 i Holstebro til årets første Post Danmark Rundt etape.

Og det kan blive en våd fornøjelse for både cykelryttere og tilskuere.

For efter klokken 15 varsler DMI risiko for skybrud i det midt- og vestjyske.

Regnvejr fra sidst på formiddagen

Etapen begynder på torvet i Struer kl. 12.20, og alt tyder på, at det allerede her er begyndt at regne.

- Der kan godt komme småregn sidst på formiddagen og start på eftermiddagen. Men det ser ikke ud til at blive de store mængder, siger Henning Gisselø, der er vagthavende ved DMI til tvmidtvest.dk.

Det er først midt på eftermiddagen, hvor rytterne vil være på vej fra Ringkøbing til Holstebro.

- Det ser ud til, at det først for alvor begynder i tidsrummet efter klokken 15, siger Henning Gisselø.

Rytterne vil være i nærheden af Spjald klokken 15, hvis tidsplanen holder, og løbet slutter med tre runder og et opløb rundt i Holstebro fra klokken 16 til cirka 16.30.

Og her har Henning Gisselø et godt råd til tilskuerne: Tag regntøj på.

- Om vi når op på skybrudsmængder er ikke sikkert. Regnvejr skal man forberede sig på, men om det bliver decideret skybrud, det er jeg endnu usikker på, siger Henning Gisselø.

Vejen er spærret

Midt- og Vestjyllands Politi oplyser, at dele af den indre by i Holstebro vil være spærret mellem klokken 15-17 i dag, mens løbet står på: