Politikere glade for Siemensplan

Selvom politikerne i Ikast-Brande helst havde set alle arbejdspladserne blive i kommunen, så glæder de sig over Siemens-planen, der satser på Danmark.

Ikast_Brande_Kommune.jpg

Både kommunens borgmester og viceborgmester havde gerne beholdt samtlige af de 650 arbejdspladser, der nu flyttes til Vejle. Men de glæder sig over, at der er store vækstplaner for virksomheden, og at de fortsat satser på både Brande og Ikast.

Spredning er naturlig

- Siemens har en udfordring i blandt andet at tiltrække arbejdskraft, og derfor underbygger en spredning af aktiviteterne bare, at virksomheden kan blive ved med at få fat på medarbejdere. Og det er jo en forudsætning for, at de overhovedet bliver i området og i landet, siger borgmester Carsten Kissmeyer, Venstre, som i dag var til politisk møde på Bornholm.

Også viceborgmester Preben Christensen, Fælleslisten, er glad for, at Siemens med dagens plan viser, at de satser på Danmark.