Politiker på krykker efter polterabend

Venstres spidskandidat til europaparlamentsvalget, Jens Rohde brækkede foden til sin egen polterabend. Nu aflyser han vælgermøder i denne uge og resten af valgkampen skal føres på krykker.

Det var under Jens Rohdes egen polterabend i weekenden, at Viborg-politikeren brækkede foden. Rohde dystede sammen med vennerne i en fodboldkamp på Viborg FF's baner. Uheldet skete, da Jens Rohde kastede sig frem for at score. Hele ugen skal Rohde ligge med foden opad, og resten af valgkampen kommer til at foregå med skinne og krykker. Jens Rohde understreger, at han ikke var beruset under fodboldkampen. Brylluppet skal stå om 14 dage - og brudevalsen bliver nu i en noget alternativ udgave.

Skatteminister også skadet

Skatteminister Kristian Jensen deltog i samme fodboldkamp og endte ifølge Jens Rohde med et par trykkede ribben. Men ud over de to skulle der ikke være andre fra Venstret-oppen på skadeslisten efter kampen.

Læs mere om Jens Rohdes kampagne her.