Politiker med store planer: Vil være en anden Simon Kollerup på Facebook

Efter weekenden kan folketingspolitiker Simon Kollerup igen logge på Facebook, efter han har været med i TV MIDTVESTs Facebook-eksperiment.

Simon Kollerup kan snart vende tilbage på Facebook.
Simon Kollerup kan snart vende tilbage på Facebook.
Foto: TV 2

TV MIDTVESTs Facebook-eksperiment nærmer sig slutningen, og det betyder også, at folketingspolitiker Simon Kollerup skal kan logge på igen, efter at han har skullet undvære det sociale medie den 15. januar.

- For mig har den største udfordring været, at der har været gang i en kæmpestor sag på Christiansborg, som jeg har været en stor del af, nemlig kvotekongesagen. Der ville jeg normalt have lavet en masse opdateringer på Facebook, og det har jeg så ikke kunne nu. Så jeg har haft god tid til at forberede det kommende samråd, fortæller Simon Kollerup.

Men selvom det har været svært for politikeren at holde fingrene fra Facebook, så har han alligevel tænkt sig at ændre noget.

- Jeg kommer til at være en anden Simon Kollerup på Facebook, end jeg har været før eksperimentet. Det har i langt højere grad været Facebook, der styrede hvornår jeg gik derind, og nu vil jeg prøve at tage tøjlerne selv. For jeg er blevet lokket derind af min telefon, og det skal ikke være sådan i fremtiden, fortæller han.

Fik mere tid

Simon Kollerup vil blandt andet ændre sin adfærd, fordi han har opdaget, at han har mere tid nu.

- Jeg har fået læst bøger, fået snakket meget mere med min dejlige kone og lavet togbaner med mine unger. Det har faktisk været skræmmende, hvor meget tid jeg har brugt derinde før. Det vil jeg gøre anderledes, når vi er færdige, siger han.

Samtidigt glæder han sig dog til at komme tilbage.

- Det kunne næsten ikke have ligget på et værre tidspunkt, for der har virkelig været gang i den på Christiansborg.

1:49