Politiet vil forbyde posefester

Det er ikke rimeligt, at idrætsforeninger kan køre på frihjul og arrangere alkoholfester for de unge, mener politidirektør.

020211_Posefest.jpg

Midt- og Vestjyllands Politi vil nu have undersøgt, om det er muligt at forbyde de såkaldte posefester, hvor unge under 18 år fester med alkohol under opsyn af voksne.

Politidirektør Jens Kaasgaard finder det problematisk, at idrætsforeninger kan arrangere store fester for mindreårige - samtidig med at politiet og restauratørerne kæmper målrettet for at få de unge ud af nattelivet. Kaasgaard peger på, at myndighederne generelt arbejder på at hæve debutalderen  - altså hvornår de unge begynder at drikke.

Rigtig meget alkohol

- Når de professionelle ikke må tage de unge, er det et problem, at idrætsforeninger og andre kan arrangere den her slags fester, hvor der med al tydelighed bliver indtaget rigtig meget alkohol, siger politidirektøren.

I første omgang vil politiet undersøge, om posefesterne kommer ind under reglerne i restaurationsloven. I 2002 undersøgte politiet sagen hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, som sagde, at posefesterne ikke kom ind under restaurationsloven. Siden er festerne blevet mere organiserede, og derfor vil Kaasgaard spørge styrelsen een gang mere.

- Derfor er posefesterne et problem - interview med politidirektør Jens Kaasgaard:

1:05

Deltag i debatten - hvad siger du til, at politiet undersøger, om posefesterne kan forbydes?