Politiet: Vi havde en aftale

Politiet havde en aftale med muskelhundens ejer om, at den skulle være aflivet fredag, og følger derfor op på sagen mandag.

16-04-09hund.jpg

I weekenden kunne vi her på tvmidtvest.dk fortælle, at den muskelhund, der for ni dage siden overfaldte en hest, stadig lever. Det overrasker Politiet, der havde en aftale med den person, som de troede var ejeren.

I dag bor muskelhunden hos ekskonen til den mand, der havde ansvaret for hunden ved overfaldet. Det er hende der har papirerne på hunden, og hun ønsker ikke at den skal aflives.

- Vores reaktion er selvfølgelig overraskelse, fordi vi havde en aftale med ham, som vi troede der var ejer med hunden. Det vil vi gøre nu, er at tage kontakt til hundens ejer, og så vil vi vurdere, om der er grundlag for at aflive hunden, siger Søren Riis Andersen, der er jurist hos Politiet.

Med udgangspunkt i hundeloven kan Politiet give ejerne pålæg om aflivning, eller at hunden skal gå med mundkurv. Hvis Politiet lægger op til, at hunden skal aflives, kan ejerne kræve en sagkyndigs vurdering.

Læs også:Muskelhund er stadig i live (20. april)Hundeejer: Hunden kommer aldrig mere til Holstebro (14. april)Dyrlæge: Hunden bør aflives (14. april)Rytter: Hunden skal aflives (11. april)Farlige hunde på dagsordenen (31. marts)To personer bidt af kamphund (31. dec.)