Politiet: Vi bruger for mange ressourcer på de psykisk syge

Midt- og Vestjyllands Politi slår nu alarm over de mange sager, hvor psykisk syge er involverede. I 2015 måtte betjentene således rykke ud mere end 1000 gange for at håndtere personer med psykiske lidelser.

I mere end en tredjedel af sagerne medvirkede politiet ved tvangsindlæggelser. Derudover spænder udrykningerne over alt fra husspektakler til voldsepisoder og selvmords-trusler. 

De mange sager tærer hårdt på politiets ressourcer, fordi de kan være ret voldsomme og ofte kræver magtanvendelse fra mange betjente i vores beredskab, forklarer Chefpolitiinspektør Claus Hilborg fra Midt- og Vestjyllands Politi.

- Hvis vi kigger bredere ud over landsdelen, så har der desværre været en række kedelige eksempler, hvor politiet har måttet bruge skydevåben. Her er der også politifolk der er kommet til skade. Men, det er meget ulykkelige situationer som vi helst vil undgå, siger chefpolitiinspektøren. 

Netop den type sager rammer de pårørende til psykisk syge ekstra hårdt. Det fortæller formanden for lokalafdelingen af Bedre Psykiatri i Holstebro, Keld S. Laursen.

- Som pårørende er du altid i alarmberedskab når og hvis telefonen ringer, og man ikke har hørt noget fra sit psykisk syge familiemedlem i et stykke tid. Så kan de være ude i noget, der involverer ordensmagten på den ene eller anden måde, siger Keld S. Laursen.

Keld S. Laursen har selv end datter med diagnosen borderline. En psykisk lidelse, som giver en udad reagerende adfærd blandt andet med trusler om selvmord. 

- Selv om det måske lyder mærkeligt, så vænner du dig lidt til de tilbagevendende trusler om selvmord. I de familier, hvor det pludselig sker, at den psykisk syge tager livet af sig selv, der falder verden fuldstændig fra hinanden, siger Keld S. Laursen.

I samme forbindelse efterlyser lokalformanden flere pladser i psykiatrien, og dermed længere behandlingstider for de psykisk syge. 

- Presset på psykiatrien er steget markant de senere år. Det betyder at de psykisk syge bliver udskrevet alt for hurtigt, og inden de er færdigbehandlede. De betragter tit den psykiatriske afdeling som deres andet hjem, og vil gøre alt for at komme tilbage. Derfor begår de kriminalitet eller skader sig selv, for at komme tilbage, fortæller Keld S. Laursen.

Politiinspektør Claus Hilborg nikker genkendende til mønstret og peger samtidig på, at politiet i højere grad har påtaget sig rollen som sjælesørgere for de psykisk syge, fordi der mangler plads i psykiatrien.

- Vi kan ikke sætte syge mennesker i detentionen, men må køre rundt fra sted til sted for at disse mennesker kan blive behandlet. Vi mangler simpelthen et tilbud, hvor vi kan aflevere dem under mere rolige og trygge forhold, slutter politiinspektøren.

På landsplan steg antallet af voksne psykisk syge i behandling med hele 25 procent i 2014. Samtidig faldt antallet af sengepladser. 

I Region Midtjylland viser de seneste tal, at der i 2015 var 0.47 sengepladser pr. 1000 indbyggere på de psykiatriske afdelinger. Det var et mindre fald i forhold til året tidligere.