Politiet: Urd aftagende i Midt- og Vestjylland

Selvom der stadig er godt gang i Urd, har stormen nu toppet i Midt- og Vestjylland.

Klar til sorm

Midt- og Vestjyllands Politi oplyser på Twitter, at Urd er aftagende.

- Vi har haft ca. 50 hændelser afledt af stormen, skriver politiet.

- Ingen personskade så langt, supplerer vagtchef Gert Høeg på telefon.

- Der har kun været henvendelser om træer og løse dele, konkluderer han.

Han understreger, at der stadig er gang i stormen, og at rådet om at undgå unødig færdsel udenfor endnu ikke er ophævet.

- Det tager vi løbende stilling til, og så kommer der besked om det senere, fortæller vagtchefen.