Politiet: Stormturister, nej tak

Politiet beder folk om at passe godt på sig selv i det stormvejr, der skulle ramme landsdelen mandag aften.

Stormvejret skulle ifølge DMI blive værst i Nord- og Vestjylland mandag aften og natten til tirsdag. Her bliver det meget blæsende med hård kuling til storm fra vest og nordvest og med vindstød af orkanstyrke.
Stormvejret skulle ifølge DMI blive værst i Nord- og Vestjylland mandag aften og natten til tirsdag. Her bliver det meget blæsende med hård kuling til storm fra vest og nordvest og med vindstød af orkanstyrke.

Forud for det varslede stormvejr 2. juledag beder politiet folk om at være opmærksomme på de klassiske ting, der kan forårsage skader i kraftig storm.

- Det er som om, folk ikke er klar over, hvilke kræfter der er på spil. Man skal sørge for at få styr på løse genstande, og så er der havetrampolinerne, som vi har vores hyr med hver gang, der er storm, fortæller vagtchef Ole Vanghøj fra Midt- og Vestjyllands Politi.

Og så har han følgende henstilling:

- Lad nu være at tage ud og lege stormturister ved kysten. Så kan det ende med at redningsmandskab skal til at sætte liv og lemmer på spil for at redde nysgerrige, der er taget til kysten for at opleve vejret tæt på, siger vagtchefen.

Han opfordrer folk til i det hele taget at passe på sig selv.

Stormvejret skulle ifølge DMI blive værst i Nord- og Vestjylland mandag aften og natten til tirsdag. Her bliver det meget blæsende med hård kuling til storm fra vest og nordvest og med vindstød af orkanstyrke. Mange byger stedvis med hagl og torden. Temperaturer hele døgnet mellem 3 og 8 graders varme.

Der er også varsling om forhøjet vandstand ved Vestkysten og i Limfjorden.
Vandstandene kan følges her på DMI.