Politiet ransager lejlighed i Skive

Politiet har i dag ransaget lejligheden til en 22-årig mand, som er sigtet for særdeles grov vold mod en 18-årig mand.

06112013voldskive1.jpg

Politiet har i dag kigget nærmere på lejligheden til en 22-årig mand, som er varetægtsfængslet for meget grov vold mod en 18-årig mand.

- Vi har fundet en del beviser, som underbygger den 18-åriges forklaring. Vi har fundet gode beviser for, at han har været fastholdt og haft en pose over hovedet, siger Lars Mikkelsen fra lokalpolitiet i Skive.

Vold i 14 dage

En 18-årig mand har de seneste 14 dage været udsat for gentagende voldsepisoder begået af den 22-årige mand.

Den 18-årige er blandt andet blevet snittet med en kniv, været bundet til en stol og blevet banket. Desuden er den 22-årige sigtet for at have tvunget offeret ud i en skov ved Skive, hvor han skulle have hældt brandbar væske ud over ham og truet med at sætte ild til ham.

Det sidste forhold nægter den 22-årige sig skyldig i.

Den 22-årige mand er varetægtsfængslet indtil den 28. november. Han er overført til psykiatrisk afdeling på Søndersøparken i Viborg.

Konflikten mellem de to er opstået, fordi den 22-årige ikke havde modtaget penge for noget hash, som han havde solgt til den 18-årige unge mand.

06112013voldskive2.jpg