Opdateret: 34-årig silkeborgenser fundet i god behold

34-årig mand fra Silkeborg er nu fundet i god behold. Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi.

Foto: Flemming Christensen, TV MIDTVEST

Midt- og Vestjyllands Politi efterlyste mandag eftermiddag en 34-årig mand, som mandag morgen forlod sit hjem i Silkeborg Midtby i nedtrykt sindstilstand.

Men på trods af efterlysningen var der tirsdag morgen ingen nye spor i sagen. Det oplyste vagtchef hos Midt- og Vestjyllands Politi, Allan Riis, tirsdag morgen til TV MIDTVEST. 

Men nu fortæller politiet altså, at den efterlyste mand er fundet i god behold.