Politiet opjusterer: 17 Satudarah-medlemmer anholdt i Viborg

Da politiet fik kigget ordentligt efter, viste det sig, at de havde anholdt 17 rockere i stedet for 14 i Viborg.

Politiet havde flere vogne på Gamle Århusvej torsdag aften.
Politiet havde flere vogne på Gamle Århusvej torsdag aften.
Foto: Privatfoto

Det var 17 og ikke 14 medlemmer af rockerklubben, Satudarah, der torsdag aften blev anholdt på Gamle Århusvej i Viborg. Det oplyser politiassistent Morten Panduro fra Lokalpolitiet i Viborg. At det først blev meldt ud, at det var 14, skyldtes, at nogle af de anholdte er blevet overleveret til andre politikredse.

- Da vi lige fik talt efter, viste det sig, at vi havde anholdt 17, siger Morten Panduro.

Midt- og Vestjyllands Politi sender i løbet af formiddagen en pressemeddelelse ud, hvor sigtelser og seneste nyt vil blive afsløret.

TV MIDTVEST følger sagen.