Mand anholdt for voldtægtsforsøg

Opdateret: Politiet har anholdt den mand, de mistænker for et voldtægtsforsøg i Herning

Haandjern-paa-Politi2.jpg

Opdateret: Politiet har søndag eftermiddag anholdt den mand, de mistænker for voldtægtsforsøget lørdag morgen. Det var offentliggørelsen af en overvågningsvideo, der førte til så mange henvendelser, at politiet kunne anholde manden i Herning-området.

Skrig skræmte gerningsmanden væk

Voldtægtsforsøget fandt sted på Kampmannsgade ud for nummer 8 og 10 omkring klokken 5.30 lørdag morgen.

Den 24-årige kvinde blev pludselig væltet omkuld af en mand, der trak bukserne ned over hendes knæ.

Den 24-årige kvinde skreg, hvilket vækkede to beboere, som fra vinduerne råbte efter gerningsmanden. Det fik ham til at løbe fra stedet mod Østergade.