Politiet mørklægger narkosag

Foreløbig to er fremstillet i en narkosag, hvor politiet holder kortene tæt til kroppen.

Igen i dag fremstilles en person i grundlovsforhør ved retten i Holstebro i en narkosag som Politiet mørklægger.

Den første person blev fremstillet i går. Her begærede anklageren dobbeltlukkede døre, hvilket vil sige, at end ikke sigtelsen, må slippe ud til offentligheden. Og det sker kun, når der er helt særlige hensyn til efterforskningen og sagens opklaring.

Nummer to anholdte fremstilles i dag, og også her vil anklageren begære dobbetlukkede døre.