Politiet lå på lur ved brænder-træf

Bøde-blokken kom frem 21 gange efter dæk-brænder-træf i Karup Kristi Himmelfartsdag. Men de unge får også ros af politiet.

120518BraenderTraef.jpg

- Det er hastighed, håndholdt mobil, seler...

Sådan remser politiets vagtchef Keld Nedergaard op, når han gør status over torsdagens dæk-brændertræf i Karup set med politiets øjne.

De unge har lov at dyrke deres interesse én dag om året på et lukket areal på Flyvestation Karup. Men nogle glemmer altså at de skal køre lovligt igen, når de kommer ud på offentlig vej.

- Der er også manglende nummerplader...

EMNER...

Dækafbrændning -->

På Brændertræf er konceptet ret enkelt: Kør din tunede bil ind i en lille cirkelformet plads. Få bilen til at lave hjulspin, og fortsæt indtil dækkene eksploderer, eller bilen går i stykker.

Det første afføder stor respekt, råb og klapsalver. Det sidste får folk til at grine og buh'e. Ved 23-tiden sluttede stævnet, og så skulle de unge hjem.

Ingen sprit-sager

Samlet set udstedte politiet 21 bøder for overtrædelser af færdselsloven. Men de unge får også ros af politiet. I år blev der ikke taget en eneste med for meget alkohol i blodet efter træffet.

- Det er meget positivt. Vi har ikke anholdt en eneste, siger vagtchef Keld Nedergaard.

Se TV/MIDT-VEST's reportage fra årets Brændertræf i Karup:

1:33
Traditionen tro var der i dag stort dækafbrændingstævne i Karup