Politiet i Silkeborg har sigtet fire for at grille i naturen

Politiet er nødt til at håndhæve det afbrændingsforbud, der trådte i kraft tirsdag. I Silkeborg har ordensmagten sigtet fire for at grille i det fri.

Foto: Flemming Christensen, TV MIDTVEST

Læs også Slut med at grille i tørken: Kommuner indfører afbrændingsforbud

Tirsdag kl. 12 indførte brandvæsnet et afbrændingsforbud flere steder i landsdelen. Blandt andet i Silkeborg, hvor politiet håndhæver forbuddet. Og det har ikke været forgæves.

For folk har åbenbart vanskeligt ved at lade være med at grille. Derfor har politiet sigtet fem for at overtræde afbrændingsforbuddet, En overtrædelse, de alle erkender.

I alt har politiet modtaget 15 tip om brud på forbuddet.

- Det er efterhånden udbredt over hele landet, at det ikke kan komme som en overraskelse for mange. Uvidenhed fritager ikke nogen fra straf, siger politikommissær Jeppe Holgersen.

Det er en anmeldelse, der har ført til politiets sigtelser. 

Læs også Brand: Ukrudtsbrænder og spindelvæv er en dårlig kombination