Politiet har fundet flugtbil

Bilen, der torsdag morgen påkørte en ung mand på Nordbanevej i Skive, er formentlig fundet.

Bilen, der i torsdags påkørte en ung mand og forårsagede, at han fik et åbent benbrud på Nordbanevej i Skive, er formentlig fundet. 

- Vi har fundet bilen, og vi er næsten 100 procent sikre på, at det er den rigtige bil, men vi venter stadig på de tekniske undersøgelser, der beviser det, siger Lars Mikkelsen, der er politikommissær ved lokalpolitiet i Skive.

Der er tale om en grå Mazda, og den passer med beskrivelsen på den bil, som et vidne så påkøre manden.

Politiet har afhørt en ældre kvinde i sagen.