Politiet fandt 200.000 kroner på narkojagt

Politiet fandt 211.000 kroner i kontanter hos en 43 årig mand. De fleste røg til Skat.

Politiet blev søndag kaldt ud til uorden på en adresse i Hurup. Da politiet ankom til huset, kom det frem, at der skulle være narko gemt på stedet.

- Vi tilkalder en narkohund, men der går noget tid, før den kommer, så vi går i gang med at lede, siger Jens Claumarch, der er vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi.

Politiet ringer op til Skat, som fortæller, at han har noget udestående ved staten.

Under politiets jagt efter narko fandt de 211.000 kroner i kontanter. Den 43 årige mand, der bor på adressen, fortalte, at det var hans, men han kunne ikke redegøre for, hvor han havde pengene fra.

- Politiet ringer op til Skat, som fortæller, at han har noget udestående ved staten. Derfor tager politiet langt de fleste af pengene med, siger vagtchefen.

På grund af mandens gæld til Skat, tog politiet alle pengene med på nær 2.500 kroner.