Politiet efterlyser vidner til røveri i Koldby

Thisted Politi efterlyser vidner, der har set noget i forbindelse med aftenens bankrøveri i Koldby i Thy.

Røveriet skete 17.11. Politiet var fremme med to patruljer ti minutter senere.
Røveriet skete 17.11. Politiet var fremme med to patruljer ti minutter senere.

Politiet vil gerne høre fra alle, der kan have set noget i forbindelse med røveriet i Koldby i aften.

En af gerningsmændene var iført en mørk cap, hvor undersiden af skyggen er knaldrød. De to andre bar elefanthuer kun med hul til øjnene.

Thisted Politi fortæller, at en af gerningsmændene havde sorte sko på med røde snørrebånd. Et vidne har også set en af gerningsmændene flygte, hvor vedkommende så, at gerningsmanden havde en rød skosål.

Midt- og Vestjyllands Politi efterlyser vidner, der har set gerningsmændene flygte fra stedet, eller har set andet der kan hjælpe politiet i retning af gerningsmændene.

- Alt har interesse. Hvis du for eksempel har set en bil køre stærkt fra området omkring gerningstidspunktet, eller har set noget i løbet af ugen, der kan hjælpe os, så ring ind på 1-1-4, alt der kan hjælpe os har som sagt interesse, siger Christian Toftemark fra Thisted Politi.

Gerningsmændene aflistede en rude på bagsiden af banken ind til en kantine. Her skaffede de sig adgang til banken. De tre gerningsmænd løb videre ind i banken fra kantinen, og her skaffede de sig så adgang til en døgnboks og flere pengebokse, blandt andet nogle privatbokse.

De tre var formentlig mænd og flygtede ud af en af dørene til banken. Røveriet skete 17.11, politiet var på gerningsstedet kl. 17.21.