Politiet efterlyser vidner til Bilka-røveri

Politiet efterlyser vidner til Bilka-røveri

Politiet beder om hjælp til at opklare søndagens røveri i Bilka i Holstebro.

Midt- og Vestjyllands Politi vil gerne høre fra vidner, der har oplysninger om røveriet i Bilka i søndags. Flere vidner var til stede da tre personer fra Holstebro og Vinderup blev opdaget i at stjæle fra varehuset.

De tre tyve forsøgte at flygte med tyvekosterne imens de slog ud efter butikspersonalet. De voldelige tyve blev kort efter anholdt. Mandag blev tyvene varetægtsfængslet i fire uger.

Det er især to kvinder og en mand, der overværede episoden, politiet gerne vil i kontakt med. De to kvinder kom cyklende ved tunellen under Ringkøbingvej søndag den 23. omkring kl. 15 og så en mand smide tøj på strækningen. Det drejer sig også om en mand, som stod ved den første kasse og hjalp en kundeservicemedarbejder.

Vidner kan kontakte Midt- og Vestjyllands Politi på telefon 114.