Politiet efterlyser kvinde efter tricktyverier i Silkeborg og Herning

En kvinde er efterlyst af politiet, efter et tricktyveri i Silkeborg i starten af september.

Det er denne kvinde, Midt- og Vestjyllands Politi nu efterlyser.
Det er denne kvinde, Midt- og Vestjyllands Politi nu efterlyser.

Politiet efterlyser en kvinde, som den 4. september i år stod bag et tricktyveri i Silkeborg. En 80-årig kvinde havde handlet i Apoteket i Vestergade, og herunder havde en person formentlig kunnet aflure hendes indtastning af pin-kode. Kort efter blev hun ved et busstop omringet af to unge, udenlandske kvinder, der skubbede til hende. Senere erfarede hun, at hendes dankort var stjålet, og at der var hævet penge flere gange på kortet.

Der offentliggøres hermed foto af den unge kvinde, der benytter kortet, og samme kvinde har også samme dag hævet på et kort, der blev stjålet i Føtex, Bredgade i Herning under tilsvarende omstændigheder.

Politiet vil gerne høre fra borgere, der genkender kvinden. Informationer i sagen kan gives til politiet på tlf. 114.