Politiet efterlyser Expert-tyv

Midt- og Vestjyllands Politi har brug for hjælp til at finde en mand, der stjal varer i en Expert-forretning i Ringkøbing.

Manden her er efterlyst for et butikstyveri hos Expert i RIngkøbing. Politiet vil gerne høre fra folk, der har set ham.
Manden her er efterlyst for et butikstyveri hos Expert i RIngkøbing. Politiet vil gerne høre fra folk, der har set ham.
Foto: Midt- og Vestjyllands Politi

Flere butikker i det midt- og vestjyske bliver jævnligt udsat for butikstyveri, og tyvene stjæler for ikke ubetydelige beløb. 

Midt- og Vestjyllands Politi efterlyser nu en mand i forbindelse med et tyveri hos Expert i Algade i Ringkøbing den 12. februar.

Klokken 14.30 gik en mand, der talte dansk med accent, rundt i butikken, tog varer ned og kiggede på dem.

Mens han følte sig uset, tog han to bluetooth-højttalere til en værdi af 3.100 kroner og puttede i lommen. Herefter forlod han forretningen uden at betale for varerne.

Manden blev optaget på forretningens overvågning, og politiet har nu offentliggjort et foto af ham i håb om, at nogen kan genkende butikstyven og eventuelt ved, hvilket køretøj han er forsvundet i.

Politiet har en formodning om, at manden kan have været eller er på spil andre steder.

Politiet kan kontaktes på telefon 114.

 
 
Foto: Midt- og Vestjyllands Politi