Politiet efterlyser ægtepar: Vidner til overfald

Midt- og Vestjyllands Politi efterlyser vidner til et voldeligt overfald på en 21-årig kvinde fra Roslev.

080711_Vagtcentral.jpg

Natten mellem fredag og lørdag blev en 21-årig kvinde fra Roslev sparket og slået under en køretur med ex-kæresten og hans nye kæreste. Den 21-årige kvinde anmeldte selv overfaldet, da hun slap fri fra bilen.

Fik hjælp af ægtepar

Da den 21-årige kvinde slap ud af bilen, fik hun stoppet en bil med et ældre ægtepar, der var på vej til Durup for at besøge deres søn. De hjalp kvinden, og da de er vidner i voldssagen vil politiet gerne i kontakt med dem hurtigst muligt. Ex-kæresten og hans nye kæreste skal nemlig fremstillet i grundlovsforhør i retten i Herning i dag klokken 10.30.

De to anholdte er en mand på 25 år og en kvinde på 23 år. Politiet kan kontaktes på telefonnummer 114.