Opdateret: Eftersøgning af 47-årig skibonit fortsætter

Midt- og Vestjyllands Politi har flere patruljer og en helikopter sat ind i eftersøgning

Politiet har offentliggjort dette foto af 47-årige Allan Dusgaard, der er forsvundet fra sit hjem i Hem nord for Skive.
Politiet har offentliggjort dette foto af 47-årige Allan Dusgaard, der er forsvundet fra sit hjem i Hem nord for Skive.

Midt- og Vestjyllands Politi har her til aften en større eftersøgning i gang i Skive-området.

Flere patruljer og en helikopter leder efter den 47-årige Allan Dusgaard, som i dag ved middagstid forlod sit hjem i Hem nord for Skive, og ikke er set siden.  

I følge politiets oplysninger, er den forsvundne Allan Dusgaard psykisk uligevægtig og lider samtidig af epilepsi. 

Politiet hører derfor gerne fra borgere i Skive-området, som enten har set Allan Dusgaard, eller måske har haft kontakt med ham i løbet af dagen.

Den 47-årige mand beskrives, som cirka 170 centimeter høj, spinkel af bygning og med kort, mørkt hår.

Han kørte fra hjemmet på en hvid SCO herrecykel, og bar formentlig en koboltblå cykelhjelm. 

Eventuelle oplysninger om den efterlyste mand kan gives til Midt- og Vestjyllands Politi på telefon 114.