Politiet efterlyser 41-årig kvinde fra Holstebro

Midt- og Vestjyllands Politi beder om borgernes hjælp til at finde den 41-årige Laura Godhøj fra Holstebro. Hun er sidst set fredag i Viborg.

Laura Godhøj.1_0.jpg

Midt- og Vestjyllands Politi beder om borgernes hjælp til at finde den 41-årige Laura Godhøj fra Holstebro.

- Hun forlod psykiatrisk afdeling på Søndersøparken i Viborg i fredags, og siden er hun ikke set, fortæller vagtchefen hos Midt- og Vestjyllands Politi, Anders Olesen.

Laura Godhøj er:

  • 41 år gammel
  • 171 cm. høj
  • Almindelig af bygning

Kan virke voldsom

Politiet er bekymret for hendes helbred og beder derfor offentligheden om hjælp til at finde den 41-årige kvinde fra Holstebro. Hun er kendt for også at komme en del i både Herning og Viborg.

- Hvis man ser hende, så skal man ikke forsøge at kontakte hende, men hellere kontakte politiet. Vi vurderer ikke, at hun er farlig, men hun kan godt virke voldsom, lyder det fra vagtchefen.

Har du set Laura Godhøj eller ved du, hvor hun befinder sig, bedes du kontakte politiet på telefon 1-1-4.

Facebook_politi_0.JPG