Brand i nat: Politiet efterforsker brændende bil i Herning

En bil udbrændte og to blev beskadiget af en brand på en parkeringsplads i Herning i nat. Politiet efterforsker sagen.

En krafig brand i en bil i det centrale Herning efterforskes nu, selv om politiet umiddelbart vurderer, at der er tale om hærværk mod en tilfældig bil.
En krafig brand i en bil i det centrale Herning efterforskes nu, selv om politiet umiddelbart vurderer, at der er tale om hærværk mod en tilfældig bil.
Foto: Øxenholt foto

Omkring klokken fire natten til fredag udbrød kraftig brand i en bil på Danmarksgades Parkeringsplads i det centrale Herning. Branden er formentlig påsat, og politiet efterforsker nu sagen. 

- Vi tror, det kan være et kanonslag eller noget lignende, der er smidt igennem en rude i bilen, der har antændt branden, siger Bent Smedegaard fra lokalpolitiet i Herning. 

Bilen stod parkeret tæt ved andre biler. De to biler, der holdt ved siden af blev også beskadigede i branden. 

- Ejeren er en 40-årig mand fra Jelling. Han har ikke selv noget bud på, hvem der skulle ønske at ramme ham. Han er heller ikke en, vi kender fra vores systemer overhovedet, siger Bent Smedegaard, der forklarer, at Midt- og Vestjyllands Politi derfor foreløbigt arbejder ud fra en teori om, at der er tale om hærværk eller grove drengestreger.

Flere biler på Danmarksgades Parkeringsplads fik skader efter branden i nat. 
Flere biler på Danmarksgades Parkeringsplads fik skader efter branden i nat. 
Foto: Øxenholt foto

Et vidne har set en mand løbe fra parkeringspladsen kort før branden i den parkerede bil opstod. Signalementet lyder på en spinkelt bygget mand. Iført lyseblå jeans, en kort læderjakke med en hvid hættetrøje under, der var trukket op over hovedet. 

- Vi snakker med vidner, og så er vi også ved at gennemgå overvågningsbilleder fra området omkring. Det kan sagtens være, at gerningsmanden har været inde på en tankstation i timerne før eller efter, siger Bent Smedegaard.  

Kraftig brand en 40-årig mands bil, der holdt parkeret på Danmarksgades Parkeringsplads natten til fredag.  
Kraftig brand en 40-årig mands bil, der holdt parkeret på Danmarksgades Parkeringsplads natten til fredag.  
Foto: Øxenholt foto