Politiet beder om arbejdsro på havne

Politiet og beredskabsstyrelsen har travlt med at få vandet væk fra havneområder i Nykøbing, Lemvig, Skive og Struer og beder nysgerrige om arbejdsro.

lemvigfolkafhuse_0.jpg

Arbejdet med at få vandet væk fra havneområderne bliver lige nu besværliggjort af stormturister. Det forklarer vagtchef Anders Olesen til TVMIDTVEST.

Det drejer sig om havnene i Nykøbing, Lemvig, Skive og Struer, hvor beredskabsstyrelsen og politiet har travlt og brug for plads.

Derfor opfordrer politiet lige nu nysgerrige til at holde sig væk fra havnene, som flere steder er spærret af.