Politi med kniv

Venstres politiske ordfører, Inger Støjberg, kræver knive til politiet.

Inger-Stoejbjerg.jpg

Det er forkert at forbuddet mod at bære knive også omfatter politiet. Det mener Inger Støjberg, der er Venstres politiske ordfører, ifølge dagbladet Der Nordschleswiger i Aabenraa.

Inger Støjberg, der er valgt i Skive, har i forbindelse med en tv-udsendelse på TV/MIDT-VEST selv fulgt en politipatrulje på arbejde i Viborg og har nu skrevet til justitsministeren for at finde en løsning, der sikrer at ansatte i politiet må gå med kniv.

- Det kan ikke være rigtigt, at politifolk f.eks. først skal køre på stationen for at hente en kniv til at skære et sikkerhedsbælte op efter et trafikuheld, siger Inger Støjberg ifølge Der Nordschleswiger.