Politi-magasin får premiere

Mandag aften har TV/MIDT-VEST premiere på det nye politimagasin 114MIDTVEST. Den første udsendelse handler om fart og trafikdrab på midt- og vestjyske landeveje.

PolitiMCer.jpg

Den 2. september 2006 skete en voldsom ulykke på Sahlshøjvej ved Vinderup. For høj hastighed kostede to unge mænd livet, da deres bil kørte op bag i en traktor.

114MIDTVEST møder på mandag Nikoline Gregersen fra Vinderup, der var med i bilen og overlevede mirakuløst.

114MIDTVEST tager også med Politiet på fartrazzia på motorvej og landevej. Her forsøger Politiet at få midt- og vestjyderne til at sænke farten. Midt- og vestjylland er den landsdel, hvor flest mister livet i trafikken. De lange lige landevejsstrækninger er hovedforklaringen, siger Politiet.

Du kan se det første afsnit af 114MIDTVEST på mandag d. 20. april i udsendelsen kl. 19.30.

Se et spot om udsendelsen her:

0:39

114MIDTVESTulykkeAfsnit1.jpg

114MV_bagom.jpg

PolitiFartkontrolLazerJoergenChristensen.jpg