Politi: Branden i Vildbjerg var påsat

Branden i nat på virksomheden Blücher i Vildbjerg var med al sandsynlighed påsat.

falckbrandslukning1.jpg
Foto: Falck (arkiv)

Lokalpolitiet i Herning vil intensivere efterforskningen af branden på Blücher for at komme nærmere en opklaring af de mange brande i området. Siden marts har der været seks brande i og omkring Vildbjerg. Bent Smedegaard fra Lokalpolitiet i Herning bekræfter, at gerningsmanden bag de mange brande står øverst på  dagsordenen.

- Vi er overbevist om, at branden i nat var påsat. Derfor prioriterer vi den her brand foran alt muligt andet i øjeblikket. Vi forsøger at undersøge systematikken i alle de her brande, udtaler Bent Smedegaard.

En ukendt gerningsmand satte i nat ild til en stak paller, der stod placeret tæt op ad virksomhedens bygning. Brandfolk fik dog kontrol over branden og har her til morgen færdiggjort slukningsarbejdet.

Bent Smedegaard udtaler i samme ombæring, at politiet i øjeblikket ikke har nogen mistænkte i øjeblikket.