Politi: 89-årig fundet i god behold

Den 89-årige Kristian Henriksen er fundet i god behold. Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi netop nu.

efterlysning_kristian_henriksen_.jpg

Den 89-årige Kristian Henriksen er fundet i god behold. Det skriver Midt- og Vestjyllands Politi netop nu på Twitter. 

 89-årige Kristian Henriksen forsvandt fra plejehjemmet Krohaven i Vemb lidt efter klokken 16 lørdag eftermiddag.

Klokken 17 i gangsatte politiet en storstilet eftersøgning med både hundepatruljer og helikopter. I første omgang uden held. 

I dag genoptog politiet eftersøgningen, og klokken 10.51 lød den gode melding, at det nu er lykkes politiet og hjemmeværnet at finde manden ved Åbrink ved Storåen. En god kilomter udenfor Vemb. 

- Han er lettere dehydreret, så vi får ham nu sendt med ambulance til sygehuset, hvor han skal undersøges. Men han var vågen og vi fik ham op at sidde. Han har formentlig været der siden i går, fortæller vagtchef Anders Olesen.