Polakker anholdt med havetraktorer

To polakker anholdt i Sunds i nat med et forklaringsproblem overfor politiet.

Politi_anholder.jpg

To polske mænd på henholdsvis 21 og 31 sidder netop nu til afhøring hos Midt- og Vestjyllands Politi i Herning. Mændene blev i nat standset i deres varebil på Sunds Hovedgade, og kunne ikke forklare patruljen, hvem der ejede to havetraktorer, der stod bag i bilen. Herefter blev de anholdt.

Nu forsøger politiet at finde frem til de rette ejermænd af havetraktorerne.

Den ene af de polske mænd har bopælsadresse i Skive.