Plejehjemskunst rekordsælger

En 73-årig plejehjemsbeboer i Thyborøn rekordsælger af sine billeder. Han har så meget gang i penslerne, at plejehjemmet har indrettet et atelier til ham.

KUNSTNER.jpg

Iver Iversen fra Thyborøn har stor succes med sine malerier. Den 73-årige pensionist opgav ellers at male, da han flyttede ind på plejehjemmet Havfjord for tre år siden. 

Efter en blodprop genoptog han passoinen for penslerne. - Det er helt fantastisk. Det betyder alt for mig, fortæller den tidligere skolelærer.

Da Iver Iversen fik sine billeder udstillet på et galleri i Lemvig blev de revet væk. En af dem, der købte stort ind var Lone Nielsen fra Holstebro, der købte 7 af hans billeder. 

- Vi er ikke specielt kunstnerisk anlagt, men farverne kunne vi godt lide, fortæller hun begejstret. 

På plejehjemmet i Thyborøn har personalet taget den pladskrævende interesse alvorligt fra begyndelsen. Nu har Iver Iversen sit eget atelier i plejehjemmets tårnværelse, hvor lyset og udsigten giver ham daglig inspiration.

Mød Iver Iversen i videoen: 

1:47