Plasticknogler erstatter rigtige knogler

Kommende ortopædkiruger øver sig i at bore i knogler - af plastic.

Plasticknogler
Foto: Christian Toft Bro, TV MIDTVEST

I dag var 10 kommende ortopædkiruger på workshop, hvor de borede i knogler af plastic. Formålet er at træne de kommende knogleeksperter i det praktiske arbejde med menneskets skellet.

- Jeg er klart en af dem, der lærer lidt mere, når man selv gør noget, end når man bare står og lytter eller sidder og lytter, siger en af kursisterne Tobias Danvel, reservelæge på Regionshospitalet Randers.

Plasticknoglerne er anderledes end rigtige knogler. De er hårde og faste hele vejen igennem, hvilket gør dem lettere at arbejde med, fordi der ikke er muskler, blod og hud.

Knoglerne hedder SAW-bones. Ankel-udgaven koster ommkring 150 kroner stykket.

Ligesom traditionelt håndværk

Underviser på workshoppen Marianne Toft Vestermark kalder knoglekirugi for et håndværk. Hun sammenligner det med traditionelle håndværkerfag.

- Langt hen af vejen foregår vores principper efter de samme principper som tømmermesteren. Det er bare et andet materiale, siger Marianne Toft Vestermark, 1. reservelæge på Regionshospitalet Viborg.

Hun mener, at alle øvelserne på workshoppen giver mere effektive operationer. Lægerne kan nemlig tillade sig at bruge al den tid, det tager at blive god.

- Det er en fantastisk måde at starte ud på. Ens operationstid går ned, fordi man bliver bedre og, siger Marianne Toft Vestermark.