Pirater berøvede og truede ung mand

En 26-årig mand fra Holstebro prejede hvad han troede var en almindelig taxa, da han skulle hjem fra byen. Men det viste sig, at det var en pirattaxa han havde sat sig ind i.

Politiskilt.jpg

Inde i taxaen sad der nemlig to mænd ud over chaufføren. Mændene truer den 26-årige til at udlevere sine penge, briller og mobiltelefon som tilsammen havde en værdi af 9000 kroner. Mændenes adfærd er ifølge den 26-årige så truende, at han ikke tør gøre andet end at samarbejde. Efter røveriet kørte røverne den 26-årige hjem til sin bopæl i Tvis.

Tre mænd efterlyses

Politiet efterlyser efter røveriet tre mænd af udenlandsk herkomst. Alle tre har kortklippet sort hår. De tre var kørende i en sort Mercedes af 300-serien.