Pilkington lukker

Glaskoncernen Pilkington lukker sin fabrik i Skive. Dermed mister 33 medarbejdere deres arbejde.

Pilkington_0.jpg

 Al produktion af termoruder stopper i Skive, og fredag fik medarbejderne en orientering:

 - Konkurrencevilkårene betyder, at det ikke længere er økonomisk forsvarligt at opretholde en produktion af termoruder på det danske marked, forklarer markedschef hos Pilkington, Kenneth Waagenes, til Skive Folkeblad.

Industri-formand, Kirsten Fejerskov, hos 3F Skiveegnen ærgrer sig over lukningen, men hun er ikke overrasket:

 - Vi har jo længe været klar over, at fabrikken havde det svært, så det er da en af de fabrikker, vi har været bekymrede for, siger Kirsten Fejerskov til Skive Folkeblad.