Peter Balling knæskadet i TTH-sejr

Team Tvis Holstebro frygter en alvorlig knæskade til profilen Peter Balling.

tth_peter_balling.jpg
Foto: Team Tvis Holstebro

Herrerne fra Team Tvis Holstebro topper medaljeslutspillet efter 30-28-sejren over BSV. Men der kom malurt i bægeret, da backprofilen Peter Balling tidligt i første halvleg blev knæskadet.

Han tog sig med det samme til knæet, og cheftræner Patrick Westerholm er bange for, at det koster Balling resten af sæsonen.

- Det er for tidligt med en konklusion, men det ser ikke positivt ud. Jeg vil ikke spekulere i, hvor alvorligt det er, men jeg frygter selvfølgelig, at vi skal undvære ham i længere tid, sagde Patrick Westerholm til TV2 Sport efter kampen.

Peter Balling skal scannes i knæet i dag, og derefter regner klubben med at melde skadens omfang ud.