Pest mod kolera

Natronlud skal nedbryde giften ved Høfde 42 på Harboøre Tange

Natronlud.jpg

 

Region Midtjylland vil populært sagt forsøge at behandle pest med kolera.

I stedet for at fjerne det gamle giftdepot ved Høfde 42, ud for Cheminova på Harboøre Tange, vil man forsøge at nedbryde giften på stedet. Midlet er en ny form for oprensningsmetode, kaldet 'in situ basisk hydrolyse'.

Der er tale om et demonstrationsprojekt, som skal vise, hvor effektiv natronlud er i kampen mod det stærkt giftige stof parathion. Siden 2006 har parathionen ligget inddæmmet mellem jenvægge seks til ti meter under jorden. Parathion er også kendt som bladan.

Princippet i demonstrationsprojektet er at etablere en række testceller på ca. 100 kvadratmeter, som først drænes for grundvand og derefter fyldes op med natronlud. Testcellerne skal ligge hen i nogle måneder, mens natronluden nedbryder parathionen til to mindre farlige stoffer, som er vandopløselige og derfor kan punpes op og behandles i et biologisk renseanlæg.

Projektet ved høfde 42 løber i perioden 2011-2013.