Personbil stødt sammen med lastbil

Personbil stødt sammen med lastbil

Alvorlig trafikulykke lørdag eftermiddag ved Skals

Først på eftermiddagen lørdag stødte en personbil frontalt sammen med en lastbil på Løgstørvej nord for Skals. Ulykken skete, da en personbil af uforklarlige årsager kom over i den modsatte kørebane og kolliderede med lastvognen.

Føreren af personbilen er hårdt kvæstet, oplyser vagtchefen hos Midt- og Vestjyllands Politi. Løgstørvej nord for Skals er spærret for al trafik, mens bilinspektørerne arbejder med at undersøge ulykkesstedet.