Pernille Harder forlænger med tysk storklub

Angriberen Pernille Harder har forlænget sin kontrakt med Wolfsburg, så den gælder frem til sommeren 2020.

Den danske landsholdsanfører skal fortsat spille fodbold i Tyskland. Foto: Allan Ødegaard, TV MIDTVEST

Kvindelandsholdets profilerede angriber Pernille Harder har forlænget sin kontrakt med den tyske storklub Wolfsburg. 

Læs også Harder og Eriksen tager priserne som årets fodboldspillere

Således meddeler klubben, at parterne har forlænget aftalen, så den nu strækker sig frem til sommeren 2020.

Den oprindelige kontrakt ville udløbe i sommeren 2019.

- Harder er verdensklasse

- Pernille er en af kvindefodboldens mest komplette offensivspillere lige nu. Hun har verdensklasse, og ud over den individuelle klasse er hun en god holdspiller, siger klubbens sportsdirektør, Ralf Kellermann.

- Det er et godt signal, at hun forlænger. Med hende ønsker vi fortsat at være en del af den internationale top i fremtiden, tilføjer han.

Harder kom til klubben fra begyndelsen af 2017 efter fire år i svenske Linköping.

Hun var sidste sommer med til at føre Danmark til EM-sølv i Holland. Siden blev hun af fodboldmediet Goal kåret som verdens bedste spiller i 2017.

/ritzau/

01:26

Sommeren 2017: 91-årige Johannes Mosegaard var med for at hylde sit barnebarn og landsholdets anfører, Pernille Harder, efter EM-sølvmedaljen i sommer.

Luk video