Pernille Blach ny Grundfos-direktør

Den tidligere top socialdemokrat Pernille Blach Hansen bliver nu bæredygtighedsdirektør hos pumpekoncernen Grundfos i Bjerringbro.

web_pernille001.jpg

Stillingen er nyoprettet og tiltlen bliver bæredygtighedsdirektør. Grundfos ønsker at styrke den energibesparende og miljøvenlige teknologi på verdensmarkederne, og det er det område den tidligere miljørordfører for socialdemokraterne skal varetage.

- Med valget af Pernille Blach Hansen ønsker vi at styrke vores bæredygtighedsindsats i alle led af virksomheden og samtidig indtage en mere aktiv og offensiv rolle i den offentlige debat om klima, miljø og energi, siger koncernchef i Grundfos, Carsten Bjerg.

Pernille Blach Hansen er datter af regionsrådsformand Bent Hansen, og valgte at forlade politik i 2006, da hun blev direktør for miljø og teknik i Randers Kommune.

Hun tiltræder jobbet 1. november.